Person anholdt i dag: Planlagde terrorangreb i Danmark
PET og Københavns Politi har i dag afværgret et terrorangreb og anholdt en person. Personen har planlagt og forsøgt at skaffe sig våben til terrorangrebet, vurderer myndighederne.
"En person kan mistænkes for at have til hensigt til at begå terror," sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi på et pressemøde torsdag eftermiddag.
Personen er sigtet efter terrorparagraffen og vil blive fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre fredag.
Derfor kan PET og Politiet ikke sige meget konkret om selve sagen.
Motivet er dog militant islamistisk, fremhævede operativ chef i PET, Flemming Drejer.
Målet for terrorhandlingen og stedet - det vil myndighederne ikke konkretisere.
Men der er tale om planlagt og forberedt terror i Danmark.
Personen blev anholdt i dag, torsdag, klokken 13.51 i København.