Fortsæt til indhold

Mor fra Aarhus er gået under jorden med sin søn

Krimi
Arkiv

Opdatering: Drengen er blevet afleveret, så avisen har fjernet kvindens navn og billede fra denne artikel.

Østjyllands Politi beder nu om hjælp til at finde en 42-årig kvinde og hendes søn på tre år.

Hun blev onsdag 1. april pålagt at udlevere sin 3-årige søn til hans far, efter familieretshuset i Aarhus havde afgjort, at faren skulle have midlertidig forældremyndighed over barnet.

Kvinden der bor i det nordlige Aarhus, er dog gået under jorden sammen med sin søn, og det har endnu ikke været muligt for politiet at finde frem til hende. Politiets efterforskning peger dog i retning af, at mor og barn befinder sig i hovedstadsområdet, hvor de sidst er set 21. april.

Hun beskrives som:

  • 42 år gammel, men ser yngre ud
  • Spinkel af bygning
  • Langt mørkt hår
  • Muligvis iført en lang, grøn jakke der går til knæene
  • Har sin søn med i en klapvogn

Østjyllands Politi hører meget gerne fra borgere, der kan have oplysninger om, hvor kvinden og hendes søn befinder sig, eller som kan have set dem i løbet af den seneste måned.

jr