Fortsæt til indhold

Togdrama: Mandlig bilist hamrede direkte ind i to bomme, der var nede - flygtede med knust forrude

Krimi
Arkiv

En ældre mand kørte mandag morgen direkte ind i - og ødelagde - to jernbanebomme, der var nede, fordi et tog skulle passere.

Manden flygtede derefter i sin bil, en sølvfarvet Nissan Micra, som havde fået forruden knust. Men selv om bommene var nede, blev den mandlige bilist ikke ramt af toget.

Ulykken skete ved jernbaneoverkørslen på Bargumsvej i Tønder.

Og politiet søger vidner til ulykken, så den efterlyste mand kan findes.

Sydjyllands Politi skriver på Twitter:

'Tønder - vidner søges: Sølvfarvet Nissan Micra ført af ældre mand har mandag morgen kl. 07.20 påkørt bommene ved jernbaneoverkørslen på Bargumsvej i Tønder. Begge bomme ødelagt og bilisten kørt fra stedet med knust frontrude.'