Så vil politiet gerne høre fra dig
Politiet beder om hjælp i forbindelse med efterforskning af kendte indbrudstyve på Djursland
Østjyllands Politi søger ejerne af nogle tyvekoster, der er fundet i forbindelse med en ransagning.
I forbindelse med en efterforskning mod et par kendte indbrudstyve på Djursland foretog Østjyllands Politi den 12. marts ransagning på en adresse i Ebeltoft. Her blev der fundet en række ejendele, som politiet formoder stammer fra indbrud.
Nogle af ejendelene er kommet retur til rette ejermænd, men politiet er fortsat i besiddelse af flere genstande, som det ikke er lykkedes at finde ejerne af.
Østjyllands Politi offentliggør derfor billeder af genstandene i håb om at finde frem til rette ejermand/-mænd. Politiet formoder at de er stjålet i forbindelse med indbrud, men det vides ikke, hvor disse indbrud er begået.
Kan du genkende nogle af genstandene på billederne, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 8731 1448.
1 stor kikkert i metalkuffert
Fuj mon 1 - 6x70 kikkert
Triton 3-fods stativ til kikkert
Canon spejlreflekskamera i taske excl, batteri, inkl. lader og to SD kort. Af SD- kortene fremgår det, at en familie flyver med en drone blandt andet på et større grønt område/boldbane.
Intenso Powerbank i sort
Apple TV inkl. kabler
Sack bluetooth højttaler
JBL bluetooth højttaler i grå/grøn
JBL bluetooth højttaler flip5 i sort
Mac Mini computer inkl. kabler
Apple trådløst tastatur
2 x iPad
2 stk. boomerang i træ