Anmeldelser om indbrud i villaer: Tyv stak af med computere og bilnøgle
kfp
I løbet af weekenden har i hvert fald to villaer i Skanderborg haft besøg af indbrudstyve.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at boliger på henholdsvis Egholmsvej og Holtskovgårdsvej har haft indbrud.
I villaen på Egholmsvej skete indbruddet i tidsrummet fra lørdag klokken 01.30 til 09.15, og der blev stjålet tre computere af mærket HP og Lenovo samt bilnøgler til en bil. Bilen holdt dog stadig på adressen efter indbruddet.
I huset på Holtskovgårdsvej kom tyven ind via en terrassedør, hvor et mindre pengeskrin blev stjålet. Det blev dog fundet nær adressen efterfølgende, oplyser Sydøstjyllands Politi.