Fortsæt til indhold

BMW-ejer stak bilist knytnæveslag midt i trafikeret kryds - så trådte vidner til

Vejvrede og vold i Veksø torsdag morgen

Krimi
Arkiv

En uoverensstemmelse i morgentrafikken endte torsdag morgen ved 8-tiden i rå vold på Frederikssundsvej ved Veksø.

Ifølge Nordsjællands Politi var en 56-årig mandlig bilist fra Jyllinge først blevet overhalet af en sort BMW med høj hastighed på Frederikssundsvej mellem Stenløse og Veksø.

Da den 56-årige efterfølgende holdt for rødt lys ved Veksø-krydset, nær den sorte bil, tog han kontakt til den travle bilist for at påtale hans kørsel.

Det resulterede i, at den 56-årige fik et knytnæveslag i ansigtet, så han fik ødelagt sine briller. Føreren af den sorte BMW stak derefter af fra stedet.

Flere vidner havde dog observeret episoden og kunne derfor lede politiet på spor af den aggressive bilist, som senere blev fundet af en patrulje på sin adresse i Stenløse. Der var tale om en 44-årig mand, som ifølge Nordsjællands Politi blev sigtet for vold.

jn