Motorcyklist stak af fra politiet i 40-zone: Kørte 160 km/t.
Arkiv
Vanvid på to hjul!
Sådan kan man betegne kørslen, som en 29-årig mand fra Frederiksværk præsterede på motorcykel søndag aften.
På Helsingevej ville motorcyklisten ikke stoppe, da en politipatrulje klokken 21.04 henvendte sig til ham.
Patruljen satte derfor efter manden, og undervejs fjernede motorcyklisten nummerpladerne fra sit køretøj og kørte med en hastigheder på op mod 160 km/t. i en 40 km/t.-zone.
Heldigvis lykkedes det at få bragt vanvidskøreren til standsning og sigte ham for grov overtrædelse af færdselsloven, oplyser Nordsjællands Politi.
jn