Fortsæt til indhold

Efterlyst kvinde fundet

Krimi
Arkiv

Den 44-årige Ulla Fischer, der lørdag blev efterlyst, efter hun blev meldt savnet af sin familie på Fyn, har nu været i kontakt med politiet og efterlyses derfor ikke længere. Det oplyser Fyns Politi på twitter.

"Vi fik et tip og traf hende på gaden i Odense. Hun har det godt og der er ikke sket hende noget. Af hensyn til det der hedder "privatlivets fred" kan jeg ikke oplyse yderligere - men tusind tak for interessen," skriver vagtchefen hos Fyns Politi.

En politipatrulje havde også spottet den efterlyste søndag, men da man forsøgte at tage kontakt til hende, valgte hun at stikke af fra stedet.

jn