Venstresvingsulykke: Motorcyklist og bil hamrer sammen
Arkiv
En 31-årig mandlig motorcyklist måtte torsdag aften køres på hospitalet, efter han var kørt sammen med en bil i krydset mellem Torpevænget og Herredsvej i Aarhus Vest. Det oplyser Østjyllands Politi.
Uheldet skete klokken 18.12, da en 18-årig kvindelig bilist skulle foretage et venstresving og her kørte sammen med den 31-årige motorcyklist.
Årsagen til uheldet skal nu undersøges nærmere.
Motorcyklisten blev umiddelbart ikke alvorligt kvæstet.
jn