’Borgernes ve og vel står på spil’
I december stod Peter Sajith frem og fortalte, at han som ufaglært var sat til at lave sygeplejefaglige opgaver. Dengang nægtede Attendo. Nu bakker kørelister og andre medarbejdere op om Peter Sajiths forklaring
Det billede kan vi absolut ikke genkende. Sådan lød Attendos svar, da deres tidligere ansatte Peter Sajith i december fortalte, at han som ufaglært af ledelsen i plejefirmaet blev sat til at lave sygeplejeopgaver - altså arbejde han slet ikke måtte udføre. Men den slags sker ganske enkelt ikke hos Attendo, lød det dengang fra regionschef Dorte Dahl. Og den forklaring er gang på gang gået igen hos det svenske firma.
De kunne heller ikke genkende kritikken, da en anden tidligere Attendo-medarbejder, Marion Thoregaard, fortalte, at hun på en cykelrute skulle cykle fem kilometer på fem minutter. Og det passede med garanti ikke, når Peter Sajith påstod, at han var kommet i hjemmet hos den nu afdøde Agnes Helene Jensen, der gik bort efter måneders fejlbehandling fra Attendo.
Blev anklaget for at lyve
Men Ugeposten er nu kommet i besiddelse af flere kørelister, som medarbejderne i Attendo arbejder ud fra. Og de viser et noget andet billede end det, Attendo indtil nu har forsøgt at tegne.
På listerne optræder navne på borgere - og hvilken ydelsen borgeren skal have. Og heraf fremgår det blandt andet gentagende gange, at ufaglærte medarbejdere - herunder også Peter Sajith - er blevet sendt ud til opgaver, de ikke er uddannet i - og altså slet ikke må udføre. Det er vel at mærke opgaver, hvor borgerens situation er så alvorligt, at visitationen i Gribskov Kommune har vurderet, at der skal sygeplejefagligt personale til at hjælpe dem.
“Jeg synes, det er rystende, at jeg først er blevet anklaget for at lyve - og nu kan man se sort på hvidt, at det jeg siger var sandt. Jeg har hele tiden sagt til cheferne hos Attendo, at jeg som ufaglært ikke kunne løse de opgaver. Men det lyttede de ikke på,” siger Peter Sajith.
Af hans køreliste fra den 30. maj 2017 fremgår det blandt andet, at han hos en borger skulle lave 'indsats til hukommelsessvækkede' - og at han skal yde 'psykisk pleje og støtte'. Og de ydelser må ufaglærte ikke lave, siger Birgitte Marburger, der er stifter og medindehaver af det andet plejefirma i Gribskov, BM Pleje.
Tre ting må videredelegeres
BM Pleje har også tidligere stået for hjemmesygeplejen i Gribskov og er i dag stadig i dialog med Attendo og kommunen om sygeplejen. Og Birgitte Marburgers dom er klar.
Ufaglærte må kun overtage tre opgaver fra sygeplejersker og social og sundhedsassistenter: Medicinadministration, kompressionsbehandling og planlagt skylning af kateter, fortæller hun. Resten af opgaverne, såsom 'psykisk pleje og støtte' som Peter Sajith blandt andet blev sat til, må IKKE udføres af ufaglærte, lyder det.
“De tre er de eneste sygeplejefaglige opgaver, som en ufaglært må udføre. Det kan ikke diskuteres. Vi kørte også sygeplejen tidligere, og det fik vi at vide, at det var de ting, man måtte videredelegere. Ellers skal Attendo have fået specielle vilkår, der kun gælder for dem. Og det kan vel ikke passe,” siger hun og fortæller, at der er nogle helt klare grunde til, at ufaglærte ikke må udføre sygeplejeopgaver.
Ikke en hjælperopgave
“I ydelsen 'psykisk pleje og støtte' ligger blandt andet, at det er en borger, der måske har et svagt psykisk sind. Det kan være én, der har været indlagt på en psykisk afdeling, eller det kan være en borger, der har brug for samtale og støtte i hverdagen. Sygeplejersker og assistenter er uddannet til at varetage den slags, ligesom de kan observere, om medicinen for eksempel virker, eller om der skal tages kontakt til lægen. Det er ikke en hjælpeopgave. Det kan man ikke mene.”
“Hvad kan hjælperen gøre? Kan de se, at borgeren virker nedtrykt? Lægger de mærke til, hvis borgeren er selvmordstruet? Det er rigtig, rigtig svært. De kan spørge, hvordan de ældre har det, men de har ikke fået værktøjer gennem en uddannelse til at hjælpe. Man skal huske på, at det her altså er svage og sårbare ældre, der har brug for sygepleje.”
Det synspunkt kan Peter Sajith nikke genkende til. Når han skulle ude til en borger, der skulle have psykisk og fysisk støtte, vidste han ikke, hvad han skulle gøre.
“Jeg spurgte, hvad psykisk pleje og støtte var - og jeg fik at vide, at det bare var at snakke med borgeren, og at være dér. Men når jeg så, hvordan borgeren havde det, kunne jeg jo godt se, at det ikke bare handlede om det. Det var slet ikke noget, jeg kunne løse. Det var rystende at være derude, fordi han havde det skidt mentalt. Så jeg vidste ikke, om han ville få det dårligt bagefter. Jeg kunne bare sige, at jeg syntes, der skulle nogle faglige personer derud, men det mente de ikke. Men jeg følte virkelig, at der skulle fagligt personale til at løse det.”
15 tilfælde på kørelister
Og det er ikke kun Peter Sajith, der som ufaglært er blevet sendt ud til opgaver, som ifølge Birgitte Marburger er sygeplejeopgaver. Langt fra faktisk. Ugeposten har set en lang række kørelister fra begyndelsen af februar. Altså flere måneder efter, at Peter Sajith første gang advarede om, at ufaglærte blev sat til at lave arbejde, de slet ikke måtte lave. Men det opråb har tilsyneladende ikke gjort indtryk.
Alene på de få kørelister, som Ugeposten har set, er ufaglærte mindst 15 gange blevet sendt ud til, hvad Birgitte Marburger betegner som opgaver, man skal have en sygeplejefaglig uddannelse for at udføre. Noget, som Attendos regionschef Dorte Dahl altså for få måneder påstod aldrig fandt sted.
Og det undrer Birgitte Marburger, at det overhoved kan finde sted.
“Man får penge for at udføre en sygeplejefaglig opgave. Det skal ikke lægges ud på hjælperne. Det er borgernes ve og vel, der står på spil,” siger hun.
Ser man på reglerne for, hvad hjælpere må udføre af sygeplejeopgaver, springer endnu en ting i øjnene. Ifølge kontrakten indgået mellem Gribskov Kommune og Attendo må visse typer af opgaver gerne videredelegeres fra sygeplejersker til ufaglærte. Men fælles for alle disse ydelser er, at den ufaglærte skal oplæres ude hos den enkelte borger. Det er altså ikke nok bare at få vist, hvordan man skifter et kateder eksempelvis. Den ufaglærte skal ud og have oplæring hos hver enkel borger, ligesom der af hensyn til patientsikkerheden skal føres tilsyn med, hvordan den ufaglærte løser opgaver. Og i mange tilfælde sker ingen af de to ting hos Attendo, fortæller flere tidligere og nuværende medarbejdere, Ugeposten har talt med. Ingen af dem kan på grund af deres arbejdssituation stå frem.
Blev oplært af borger
Men de fortæller samstemmende, at de i mange tilfælde ikke har fået den korrekte oplæring.
“Der er mere fokus på oplæring i en børnehave, end der er hos Attendo,” fortæller Pernille, der i længere tid arbejdede som ufaglært for Attendo i Gribskov. Hun står frem anonymt, men Ugeposten kender hendes fulde identitet.
“Første gang jeg skulle ud til en borger med stomi, måtte borgeren oplære mig. Jeg ringede ind til kontoret og spurgte, om det var rigtigt, at jeg skulle gøre sådan, og det sagde de bare ja til. Men jeg har ikke fået noget oplæring hos de enkelte borgere.”
“Hvordan man skifter kateder, fik jeg vist inde på lageret på kontoret. Sådan var det hele vejen rundt. Men der skal jo være en specifik oplæring hos borgerne. Det kan være, at de har nogle helbredsmæssige ting, man skal være opmærksom på. Men jeg fik bare en generel instruks,” fortsætter Pernille, der fortæller, at det var utrygt at løse opgaver, man ikke følte sig sikker på, hvordan skulle udføres.
“Det var enormt utryg. Mange af borgerne kendte jo ikke sandheden, og det virkede måske til, at jeg vidste, hvad jeg lavede. Men jeg var slet ikke tryg i det. Men sådan var det bare, lød det fra ledelsen.”
Samme forklaring er tidligere kommet fra Peter Sajith
“Jeg fik ingen instrukser. Jeg kunne bare se på mine køresedler, hvad mine opgaver var. Så sagde jeg, at de opgaver måtte jeg ikke udføre, men blev bedt om at gøre det alligevel. Jeg talte også med en anden tidligere ansat den anden dag, og hun sagde præcis det samme,” har han tidligere fortalt til Ugeposten. Og den melding kommer altså også i forbindelse med den psykiske pleje og støtte, han for eksempel blev bedt om at yde. Her fik han - mod reglerne - altså heller ingen konkret instruks om, hvordan han skulle løse opgaven uden hos den konkrete borger.
Blev rigtig sur
Tilbage står også Attendo-chef Dorte Dahls påstand om, at Peter Sajith ikke kom hos 91-årige Agnes Helene Jensen. Dengang skrev Dorte Dahl, at 'Peter ikke var tilknyttet borgeren' - og at de 'har også tjekket kørelisterne hos borgeren fra 1.1 (2017, red.) og frem til hendes død, og Peter står ikke på listen'. Men det passer simpelthen ikke. Peter Sajith kom hos Agnes Helene Jensen. Det fortæller hendes pårørende.
“Dorte Dahl fra Attendo påstår blandt andet, at Peter ikke kom hos Agnes, men det gjorde han. Han var der meget. Folk skal ikke bare tro, at det, de er stået frem med, ikke passer. For det er rigtigt, hvad de (tidligere medarbejdere, der er stået frem, red.) siger,” siger sønnen Benny Holm.
Og det glæder Peter Sajith, at han nu får oprejsning.
“Jeg blev rigtig sur, da Dorte Dahl påstod, at jeg slet ikke havde været hos Agnes. Jeg vidste jo godt, at jeg havde været dér. Hun kan også se det i systemet. Dorte prøvede at gøre det til, at jeg ikke havde styr på mine ting - og løj. Jeg er meget skuffet over, at man som chef kan gøre den slags,” siger han.
Kommune afventer stadig
Ugeposten har igennem længere tid forsøgt at få kvalitets- og udviklingschef Lone Teglbjærgs kommentar til videredelegeringer af sygeplejeydelser til ufaglærte. Men efter at have sendt nogle generelle betragtninger, skrev hun den 7. marts, at hun 'afventer yderligere' dialog på grund af 'stand still-perioden' oven på Gribskov Kommunes opsigelse af hjemmesygeplejeaftalen med Attendo. Selvom den for længst er udløbet, er Lene Teglbjærg ikke vendt tilbage.
Ugeposten har tidligere spurgt centerchef for social- og sundhedsområdet i Gribskov, Mikkel Damgaards, om de har indsamlet kørelister for at kontrollere, om ufaglærte bliver sat til arbejde, de slet ikke må udføre. Men her var svaret, at man i Gribskov Kommune var ligeglad med kørelisterne. De var udelukkende et internt arbejdsredskab hos Attendo.
Ugeposten har forsøgt at få en kommentar fra Attendo. Søndag kl. 16 sendte vi en mail med en række spørgsmål til regionschef Dorte Dahl og kommunikationschef i Attendo, Andreas Koch.
Mandag kl. 10 rykkede vi for et svar, men beskeden fra Dorte Dahl var, at hun først kunne når at se på spørgsmålene mandag eftermiddag. Hun var ikke vendt tilbage ved Ugepostens deadline.