Fortsæt til indhold

Han er iskold og uden stopklods: Hvem er denne mand?

Politiet beder om hjælp til at finde en særdeles tørstig butikstyv

Krimi
Arkiv

Igen og igen har samme gerningsmand stjålet varer fra Bilka i Holstebro. Nu offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi billeder af manden og håber på offentlighedens hjælp til at finde frem til ham.

Tyverierne er fundet sted minimum fire gange alene i Bilkas varehus på Nyholmvej i Holstebro, hvor manden har stjålet spiritus. Det skete den 17. marts, 1. april og to gange den 11. april ved, at manden gemte spiritus - tre til fem flasker - i sin jakke og forlod forretningen uden at betale.

Signalementet af manden lyder: 35-50 år, 180-185 cm., almindeligt bygget, lys hud, kort, mørkt hår. Iført sort jakke, sort t-shirt, sorte bukser og grå trøje med sort lynlås samt sorte sko. Nogle gange har han også været iført strikhue. Bærer store, runde briller.

Hvis nogen genkender manden eller har andre oplysninger i sagen, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn