Derfor cyklede mand på motorvejen i morges
Arkiv
Morgentrafikken på Køge Bugt Motorvejen er muligvis ikke tilbage på sit normale travle niveau, men det betyder ikke, at man bare kan tage sig en cykeltur på den fire spor bredde vej.
Det gjorde en 80-årig mand dog torsdag morgen.
Omkring klokken 06.40 fik politiet oplysninger om, at manden kørte ad motorvejen mod syd og befandt sig omkring rastepladsen i Karlslunde.
Politiet fik kontakt til den 80-årige mand fra Greve, som oplyste, at han var på vej til Solrød og ikke kunne finde anden vej dertil end ad motorvejen.
Politiet fik ham sikkert fjernet fra motorvejen, så han kunne fortsætte sin cykeltur ad andre veje. Om han har fundet vej til Solrød, melder historien ikke noget om.
jn