Røveri på tankstation
En 46-årig mand blev fredag anholdt for et røveri, som han tidligere på aftenen havde begået mod en tankstation i Viby
Arkiv
Fire poser slik og en halvanden liter cola. Det var, hvad en mandlig røver fredag aften klokken 19.55 truede en 19-årig ekspedient til at udlevere på en tankstation i Viby.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Herefter kørte røveren fra stedet. Efter gennemsyn af videoovervågningen på tankstationen lykkedes det politiet at finde frem til gerningsmanden, der viste sig at være en 46-årig mand.
Han blev senere anholdt på sin bopæl, fremgår det af døgnrapporten.
jwh