Politiet anholder 22-årig
Østjyllands Politi fik mandag en anmeldelse om slåskamp mellem naboer i Viby
Arkiv
Politiet måtte mandag rykke ud til en strid mellem nogle naboer i Bøgeskovparken i Viby. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten
Klokken 12.30 blev det anmeldt, at nogle naboer i kvarteret var oppe at slås, og at der var uro på stedet. En patrulje kørte til adressen, hvor den traf flere ophidsede mennesker.
Der var en del råb frem og tilbage, men det lykkedes patruljen at skabe ro. En 22-årig mand så sig dog sur på betjentene og havde en meget aggressiv fremtoning. Da han flere gange råbte forskellige skældsord af patruljen, endte det med, at han blev anholdt og sigtet for at fornærme politiet, oplyses det i døgnrapporten.
jwh