Mand klemt ihjel i arbejdsulykke
Arkiv
En arbejdsulykke på en landejendom i Espe ved Ringe på Fyn kostede torsdag eftermiddag en 66-årig mand livet, oplyser Fyns Politi.
Manden blev dræbt, da han ved et uheld blev klemt mellem en rendegraver og andet landbrugsredskab i forbindelse med pålæsning af gødning. Han arbejde alene, da ulykken skete, oplyser Fyns Politi på twitter.
Arbejdstilsynet og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring dødsulykken.
De pårørende er underrettet.
jn