Tragisk død i morgentrafikken: Dræbt på stedet
Arkiv
En person er tidligt onsdag morgen blevet ramt og dræbt af et tog ved Holbæk Station.
'Den påkørte person er bragt til Holbæk sygehus og erklæret død. Underretning af pårørende er i gang,' meddeler Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Togtrafikken mellem Holbæk og Roskilde blev stoppet efter ulykken.
Politi- og redningsarbejdet er netop overstået. Personpåkørslen blev anmeldt klokken 05.46.
Politiet er stadig i gang med undersøgelser på ulykkesstedet.
DSB forventer stadig forsinkelser og enkelte aflysninger i løbet af onsdag morgen.