Store flammer i hus: Hovedvej spærret af
Hus på Sydsjælland er i flammer.
ksa
Mandag formiddag er brandvæsnet og politiet rykket ud til Næstvedvej i Bårse på Sydsjælland, hvor der er gået ild i taget på et hus.
Politiet har derfor spærret Næstvedvej i begge retninger, og brandvæsnet arbejder på at få styr på flammerne.
Det vides endnu ikke, om der er nogen, som er kommet til skade på stedet, men der er i skrivende stund endnu ikke set nogen ambulance på vejen.