Politirapporten: Vanvidskørslen på Aarhus Ø fortsætter
Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus
Østjyllands Politi fik i løbet af weekenden flere anmeldelser om, at der blev kørt ræs på Aarhus Ø. Politiet havde af flere omgange patruljer på stedet, og der blev sat en færdselskontrol op søndag aften, hvor der blandt andet blev uddelt et klip i kørekortet til en ung mand, som kørte 75 km/t på stedet.
Det skriver politiet i døgnrapporten.
Østjyllands Politi vil også den kommende tid være synligt til stede på Aarhus Ø for at holde øje med personer, der kører ræs eller på anden måde skaber utryghed i området, oplyser Østjyllands Politi
Døgnets øvrige hændelser
Butikstyv tildelt straksbøde for tøj-tyveri
En patrulje fra Østjyllands Politi kørte søndag klokken 13.05 til anmeldelse om et butikstyveri i Super Brugsen i Tranbjerg. Da patruljen ankom til butikken, fandt de butikkens souschef sammen med en 42-årig mand fra Bulgarien, som de ansatte i butikken havde opdaget tage tøj af bøjlerne og stoppe i sin rygsæk. Souschefen havde derfor tilbageholdt den 42-årige mand og tilkaldt politiet.
Den 42-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri og tildelt en straksbøde på 1.200 kr.
Hash-lugt fra bil ledte til fund af narko
En patrulje fra Østjyllands Politi blev søndag klokken 21.15 opmærksomme på en personbil i krydset mellem Viborgvej og Hasle Ringvej i Aarhus Vest. Betjentene vinkede bilen ind til siden og tog kontakt til den 20-årige, kvindelige bilist. De besluttede herefter at se nærmere på bilens indhold, da der kom en stærk lugt af hash fra kabinen.
Bag et panel fandt betjentene 18 salgsposer med hash og et større kontakt beløb, og den 20-årige kvinde blev derfor sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg.
Færdsel
Søndag klokken 17.16 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Snovdrupvej og Ajstrupvej i Malling, da en 61-årig mandlig bilist svingede ind foran en 41-årig mandlig cyklist, som derved ramte ind i siden af bilen. Den 61-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Søndag klokken 21.14 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Jyllands Allé og P.P. Ørums Gade i Aarhus, da en 29-årig kvindelig bilist overså sin vigepligt og kørte ud foran en 24-årig mandlig bilist, som derved påkørte hendes bil. Den 29-årige kvinde blev undersøgt på
Indbrud
På Vibeengen i Studstrup begået den 3/5 klokken 04.30
På Hørmarks Allé i Risskov begået mellem den 30/4 klokken 17.00 og den 3/5 klokken 13.00
jwh