Fortsæt til indhold

Kæmpebrøler: Politiet lukkede take-away steder i basar ved en fejl

Krimi
Arkiv

Det var en fejl, at Østjyllands Politi fredag formiddag lukkede nogle take-away steder i Bazar Vest i Brabrand

Politiet opdagede ved et besøg, at spisestederne tilbød take-away, så ejerne blev kontaktet og bedt om at lukke, som Lokalavisen tidligere skrev:

Butikkerne i basaren havde dog bedre styr på reglerne end politiet, idet blandt andet take-away steder ikke er omfattet af forbudet mod at holde åbent i storcentre.

"Det påbud, take away-stederne fik, holder ikke, så vi er kørt tilbage for at rette fejlen og beklager selvfølgelig," siger vicepolitiinspektør Martin Rasmussen til Ekstra Bladet.

Politiet uddelte ved sit første besøg en bøde på 10.000 kroner til et spisested, fordi der sad personer ved borde og bænke ved restauranten i basaren. Den bøde står ved magt, oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

jr