Mand styrtet ned med svævefly i Aarhus
Arkiv
En 51-årig mand fra Aarhus er tirsdag eftermiddag styrtet ned med et svævefly i Aarhus.
Ulykken blev anmeldt klokken 17.31 og skete ved svæveflyvepladsen i Tilst, hvor Aarhus Svæveflyveklub holder til.
"Piloten var alene i flyet. Han var vågen og kontaktbar og kunne selv trække vejret, men er blevet kørt med ambulance til Skejby," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Lars Bisgaard.
Ulykken skete formentlig under landing, oplyser politiet, som nu har overgivet sagen til havarikommissionen.
Pilotens pårørende er blevet underrettet om ulykken.
jr