Uheld på motorvejen: Fører stak af til fods
Arkiv
To personbiler kørte søndag aften ved 18-tiden sammen på Esbjergmotorvejen omkring afkørsel 68 Vejen, mellem Brørup og Vejen.
Ved færdselsuheldet skete ingen personskade, men den ene fører havde tilsyneladende ikke lyst til at tale med politiet. Vedkommende stak nemlig af fra uheldsstedet til fods, skriver JydskeVestkysten.
Det lykkedes dog at lokalisere den mandlige bilist et par timer senere på aftenen. Han blev ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt omkring klokken 20.30 og bragt til undersøgelse på sygehuset. Meldingen er dog, at han ikke skulle være kommet alvorligt til skade, skriver JydskeVestkysten.
jn
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.