Fortsæt til indhold

14-årig pige antastet af fremmede mænd ved hotel: Hvem kørte i disse biler?

Vidner søges i forbindelse med mistænkeligt forhold i Thyborøn.

Krimi
Arkiv

Midt- og Vestjyllands Politi har siden 30. april efterforsket en sag om et mistænkeligt forhold i Thyborøn, hvor en 14-årige pige blev antastet af to mænd ved Seaside Hotel. Nu søges vidner til episoden, der fandt sted om aftenen omkring klokken 21.48.

Her løb en 14-årig lokal pige på rulleskøjter ved området omkring Seaside Hotel i Bredgade/Havnegade, da en endnu ukendt bil kørte flere gange frem og tilbage på samme strækning. På et tidspunkt steg to mænd ud af køretøjet og antastede den 14-årige pige.

Politiet er fortsat ved at klarlægge hele hændelsesforløbet og ønsker i den forbindelse at finde vidner, der kan have overværet episoden. Særligt passagererne i to helt specifikke biler, der passerede et overvågningskamera umiddelbart efter episoden omkring klokken 21.51 og klokken 21.53.

Håbet er, at bilerne, som ses på billederne nedenfor, tilhører lokale borgere, der vil tage kontakt til politiet.

Nordjyllands Politi er også meget interesseret i at høre fra andre, der har været i området omkring Seaside Hotel og havnen i Thyborøn torsdag den 30. april mellem klokken 21.45-22.10.

jn