Fortsæt til indhold

Ung kvindelig kondiløber sexkrænket af mand på damecykel

Krimi
Arkiv

En 22-årig kvinde anmeldte mandag formiddag til politiet, at en mand netop havde blottet sig for hende på Brabrandstien ved Åbrinkvej i Aarhus C.

Kvinden var ude at løbe, da en mand kom cyklende mod hende. Pludselig hev han ned i sine bukser, så kvinden kunne se hans penis, inden han cyklede videre. Det oplyser Østjyllands Politi.

Episoden blev anmeldt mandag klokken 10.10. Kvinden har givet følgende signalement af blotteren:

• Mellemøstlig af udseende

• Ca. 25-35 år

• Kort, sort hår

• Iført grå hættetrøje

• Cyklede på en sort damecykel

Har du oplysninger om manden, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

jr