Fortsæt til indhold

Dansk sportsjournalist død: Han var internationalt kendt

Krimi
Arkiv

Den internationalt anerkendte danske håndboldreporter og sportsjournalist Peter Bruun er død af kræft i en alder af 64 år, oplyser det europæiske håndboldforbund, EHF ifølge B.T.

"Det er med stor sorg, at EHF rapporterer om døden af en af dens førende journalister, Peter Bruun. Han døde af kræft i en alder af 64 år i Frederikshavn, Danmark, mandag 11. maj," skriver EHF i pressemeddelelsen.

"Peter var med i lang tid og en af de mest de mest aktive medlemmer af EHFs freelancejournalisters netværk, og han dækkede både klub- og landsholdskonkurrencer for EHFs websider i mere end to årtier," tilføjer EHF og bemærker, at Peter Bruun også interesserede sig for og skrev om fodbold og ishockey.

"Trods sin sygdom skruede Peter aldrig ned for sin aktivitet i EHF. Så sent som få dage inden sit dødsfald publicerede han indhold til EHFs hjemmesider. Han vil blive savnet utroligt meget. EHF tilslutter sig den række af hans kolleger, der har udtrykt den dybeste sympati og kondolencer til Peter Bruuns kone, børn, familie og venner i denne svære tid," meddeler EHF.