Kvinde dræbt i tragisk arbejdsulykke
Arkiv
'I forbindelse med arbejdsulykke på BaneDanmarks arbejdsplads ved Glumsø, er en 46-årig kvinde afgået ved døden efter at være påkørt af et arbejdsredskab. Ulykken efterforskes i samarbejde med Arbejdstilsynet og en bilinspektør. Pårørende er underrettet.'
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Ulykken skete onsdag eftermiddag på et område i Glumsø, hvor Banedanmark udfører sporarbejde.
Siden slutningen af marts har togdriften mellem Ringsted og Næstved været indstillet, fordi der skal laves et omfattende sporarbejde ved Glumsø.