Fortsæt til indhold

Mand ramt af tog: Krydsede togspor på banegård, men er flygtet fra stedet - muligvis hårdt såret

Krimi
Arkiv

En mand flygtede fra banegården i Randers efter at være blevet ramt af et tog tidligt lørdag morgen, skriver Randers Amts Avis.

Mandens tilstand er ukendt, men en større politistyrke leder efter manden.

"Påkørslen sker, lige som toget fra Langå ankommer til perronen. Lokoføreren er i første omgang overbevist om, at han har kørt manden over, men det viser sig så, at manden selv er løbet derfra efterfølgende," fortæller indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed Randers, Jørgen Hansen, til Randers Amts Avis.

Østjyllands Politi er i gang med at finkæmme området for at finde manden. Indtil videre uden held.