Politiet om 20-årig fodboldspillers død: "Yderst tragisk ulykke"
Arkiv
Nordjyllands Politi har undersøgt omstændighederne omkring dødsfaldet i Vestre Fjordpark i Aalborg mandag aften, hvor en 20-årig ung mand druknede. Konklusionen er, at der er tale om en tragisk ulykke. Der er således ingen mistænkelige omstændigheder ved dødsfaldet, oplyser politiet tirsdag eftermiddag.
"Vi betragter det som en yderst tragisk ulykke," siger lederen af politiets undersøgelser i sagen, politikommissær Kenneth Rodam.
De pårørende er endnu ikke underrettet, men ifølge nordjyske.dk er der tale om det 20-årige fodboldtalent, Adom Ibrahim fra Ghana, som var tilknyttet Nørresundby FB.
jn