Overfaldet med vold og ydmygelse på gaden
En 26-årig mand blev søndag morgen overfaldet af tre unge mænd i Aalborg
Arkiv
Tre unge mænd stoppede søndag morgen klokken 05.30 en 26-årig mand på John F. Kennedys Plads i det centrale Aalborg for at spørge ham, om de måtte få en cigaret. Det ville den 26-årige mand gerne tilbyde de tre unge mænd, men imens han var i gang med at finde cigaretterne frem, blev han først ydmyget ved at blive spyttet i ansigtet, inden han også blev slået, og de tre unge mænd forsvandt efterfølgende med cigaretpakken.
Det skriver Nordjyske, som har talt med vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Gerningsmændene beskrives som 19-23 år, to af dem bar sorte jakker, mens den tredje havde en grøn jakke på.
Politiet kan kontaktes på 114.
jwh