Tinder-daten fra helvede: Sådan snød og bedragede 26-årig mand mindst 20 kvinder
En mand er blevet dømt for mindst 600 tilfælde af grov dokumentfalsk og databedrageri.
Halvandet års fængsel - heraf fire måneder ubetinget - er, hvad en 26-årig mand fra Randers er blevet idømt for over 600 gange at have snydt kvinder ved at begå grov dokumentfalsk og databedrageri. Det skriver Randers Amtsavis.
Manden erkendte i retten, at han har charmeret sig ind på en lang række kvinder og bildt dem ind, at han lige var kommet til Danmark efter at have boet i udlandet i længere. Han fik på den måde lov til i kvindernes navn at oprette en konto, som han kunne benytte, indtil han fik sin egen.
Det lykkedes ham at udnytte kvindernes oplysninger til at oprette lån og spillekonti, som han brugte til gambling på nettet.
I alt har politiet fundet beviser for, at manden har snydt mindst 20 kvinder for mange tusinde kroner på denne måde.
Inden han blev standset, nåede han at oprette lån for mange tusinde kroner, som kvinderne uforvarende kom til at hæfte for.
Ifølge Randers Amtsavis blev den 26-årige mand også dømt til at gå i behandling for ludomani.
jn