Fortsæt til indhold

Nu er flere sælgere bortvist

Lørdag gennemførte Pusher Street narkotest

Krimi
Arkiv

Christiania er i årevis blevet kritiseret for, at der hersker lovløshed.

Det gør der velsagtens stadig, men nu har man angiveligt indført en form for selvjustits i Pusher Street.

Fristaden kan nemlig fint acceptere, at der bliver solgt hash, cannabis, skunk og hvad der ellers er af THC-fyldige afarter.

Men hårde stoffer accepterer man ikke.

Derfor gennemførte man på eget initiativ lørdag en narkotest af de pushere, der står i salgsboderne.

Der blev indsamlet urinprøver i plastikkopper, som man lagde tests, der screener for hårde stoffer, i.

Testede en pusher posititv, udløste det en bortvisning i tre måneder.

Noget resultat er der ikke offentliggjort fra officielt hold, men i diverse Facebook-grupper kan man læse, at næsten alle prøver testede positivt for THC - indholdsstoffet i cannabis.

Det koster som nævnt ikke bortvisning, men angiveligt var der også en håndfuld sælgere, hvis tests viste, at der kunne spores narkotika i deres urin.

De må nu finde nye jagtmarker de næste tre måneder.

dp