Hund blev nattens helt: Redder sin ejer ud af brændende hus
Arkiv
En husejer kan takke sin hund for, at han stadig er i live denne tirsdag morgen.
Natten til i dag omkring klokken 03 udbrød der brand i den 59-årige mands hus på Aalborgvej i Dybvad, mens han lå og sov, skriver nordjyske.dk.
Ilden opstod sandsynligvis på grund af fejl i el-installationer til gulvvarmen i badeværelsesgulvet.
Heldigvis var mandens hund vaks. Den opdagede branden og fik vækket sin ejer, som nåede at komme ud af huset og slog alarm.
Brandvæsenet fik ifølge nordjyske.dk slukket branden, som forårsagede en del røgskader i huset.
jn