Gaderæs tre steder i aftes - politiet kom for sent hver gang
Arkiv
Syd- og Sønderjyllands Politi fik lørdag aften flere anmeldelser om gaderæs på de sydvestjyske veje.
Første gang var klokken 21.20 på Nørrebrogade i Esbjerg, hvor der ifølge anmelderen drønede omkring 50 biler rundt og larmede. En patrulje blev sendt til stedet, men gaderæserne nåede at stikke af fra ordensmagten.
Senere fik politiet anmeldelser om gaderæs ved Korskroen øst for Esbjerg og længere østpå ved Holsted, men bilisterne - som angiveligt var de samme hver gang - nåede hver gang at forsvinde uden for politiets radar, selvom der ifølge vagtchefen blev sendt flere patruljer ud.
Det skriver jv.dk.
jr