Fortsæt til indhold

Bil brager ind i butik og rammer to piger

To 12-årige piger blev torsdag eftermiddag ramt af en bil i en Let Køb-butik

Krimi
Arkiv

To 12-årige piger slap heldigvis med overfladiske skader, da de torsdag blev ramt af en bil, der bragede ind i en butik.

Episoden fandt sted om eftermiddag i en Let Køb.butik på Fjelstrup Nørrevej i Fjelstrup ved Haderslev, hvor pigerne stod sammen med deres klassekammerater inde i butikken. Pludselig kørte en bil ind gennem facaden og ramte de to piger.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge mediet forklarede den 57-årig mand, der sad bag rattet i bilen, efterfølgende til politiet, at han mistede herredømmet over bilen, fordi han havde et brækket ben, der forårsagede, at hans fod gled på speederen.

Politiet har endnu ikke valgt at rejse sigtelse mod bilisten, da der først skal foretages undersøgelser, skriver JydskeVestkysten.

jwh