Stor redningsaktion på villavej: Mand levende begravet
Arkiv
Det var en dramatisk eftermiddag på den stille villavej Windelsvej i Odense.
Kort før klokken 17 blev en mand levende begravet i et jordskred i en villahave, skriver Fyens Stiftstidende.
"Han var dækket til i en grad, så det var alvorligt," siger indsatsleder i Beredskab Fyn, Kenny Christensen.
Inden politi og redningsmandskab nåede frem til stedet var flere af områdets beboere allerede i gang med en større redningsaktion for at få frigjort manden.
Den alvorlige situation endte med, at manden blev reddet fri og kørt til behandling på sygehuset. Han tilstand er ikke oplyst.
Ifølge Fyens Stiftstidende skete ulykken i forbindelse med en privat udgravning til en terrasse.
jn