Fortsæt til indhold

Jagten på sexgal mand: Så bankede to betjente på hans dør

Lokalpolitiet i Odder har torsdag anholdt en 52-årig mand fra Horsens-området, der sigtes for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse

Krimi
Arkiv

Torsdag formiddag klokken 09.35 bankede to betjente fra lokalpolitiet i Odder på hos en 52-årig mand, der bor i Horsens-området. Da manden åbnede døren, blev han anholdt og sigtet for tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse henholdsvis i Malling den 11. april, i Horsens den 5. juni og i Odder den 7. juni.

Det oplyser Østjyllands Politi.

I to af tilfældene har manden siddet i sin bil og onaneret, mens han har forsøgt at tage kontakt til kvinder, der er gået forbi. I det sidste tilfældene spurgte han kvinden, om hun ville give ham et håndjob.

Fælles for de tre sager er, at signalementerne af manden, og bilen han kørte i, er næsten identiske. I to af sagerne fik ofrene noteret nummerpladen og særlige kendetegn ved bilen. Det ledte politiet på sporet af manden, der havde den omtalte bil holdende i garagen, da lokalpolitiet kiggede forbi torsdag morgen.

"Den 52-årige mand erkendte med det samme alle tre forhold, og det får os selvfølgelig til at spekulere over, om han mon har flere forhold på samvittigheden. Vi vil derfor meget gerne høre fra borgere, særligt i Odder-Horsens-området, der måske har været udsat for noget lignende, men ikke har anmeldt det til politiet," siger politikommissær Allan Aarslev.

Manden beskrives på denne måde af politiet:

* Dansk

* Kraftig af bygning

* Skaldet med måne

* Skægstubbe

* Bærer nogle gange briller

* Kører i en sølvgrå Ford Focus Stationcar

Hvis man mener at være blevet udsat for blufærdighedskrænkelse af en mand, der passer på ovenstående signalement, må man meget gerne tage kontakt til politiet på telefon 114. have forulempet flere personer og vil gerne i kontakt med eventuelle forurettede.