Politiet vil konfiskere biler, lejlighed, kroner og euro fra Brittas børn: Her er listen
Britta Nielsens tre børn er alle, som deres mor, sigtet for bedrageri i forbindelse med de mange millioner kroner, der i en årrække er blevet kanaliseret ud af Socialstyrelsen.
5. februar blev den ene datter, Nadia Samina Hayat, erklæret personligt konkurs, og nu fortæller Ekstra Bladet, at Anklagemyndigheden har udarbejdet en lang liste at aktiver, som man vil konfiskere fra både døtrene Nadia og Jamilla og sønnen Jimmy.
- Af Jamilla Hayat kræves en Audi A4 og en andelslejlighed konfiskeret.
- Af Samina Hayat kræves en Mercedes c220 Blue, 113.324 kroner på konto i Nordea, 39.763 euro fra tre forskellige konti i Holland konfiskeret.
- Af Jimmy Hayat kræves 56.669 kroner på konto i Nordea konfiskeret.
Det skriver Ekstra Bladet.
Kravet mod børnene står sandsynligvis ikke mål med, hvad de hver især har modtaget fra Britta Nielsens hånd gennem årene. Hun ragede nemlig ifølge anklageskriftet mindst 116.915.658 kroner til sig selv fra Socialstyrelsens midler fra 1993 og 25 år frem.
jd