Fortsæt til indhold

Dreng anholdt for drabsforsøg: 17-årig blev dolket i brystet

En 16-årig dreng er sigtet for drabsforsøg i Korsør

Krimi
Arkiv

Sent mandag aften fik politiet en anmeldelse om slagmål mellem flere personer på en multibane ved Motalavej i Korsør.

Slagsmålet, som formentlig udsprang af personlige stridigheder, udviklede sig dramatisk, da en 17-årig ung mand pludselig blev stukket med kniv i brystet. Den 17-årige er stadig indlagt til behandling, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet fik hurtigt anholdt fire personer, hvoraf tre nu er løsladt. En 16-årig dreng er fortsat i politiets varetægt, og han er nu også blevet sigtet for drabsforsøg på den 17-årige.

Han forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen, som forventes at blive afholdt bag lukkede døre.

Foto: Presse-fotos.dk

jn