25 katte reddet ud af brændende hus: "Lige nu er det hele lidt kaotisk"
Dyreværnet har fået hænderne fulde og beder nu offentligheden om hjælp.
I forbindelse med en villabrand har dyreværnsforeningen i weekenden fået overdraget hele 25 katte af racen ocicat, som skal have sig et nyt hjem.
"Vi rakte en hjælpende hånd ud til ejerne af kattene, som valgte at overdrage kattene til os, så vi kan få dem på fode igen og finde kærlige hjem til dem, når de er klar til adoption. Lige nu er det hele lidt kaotisk, og vi er stadig ved at danne os et overblik over de mange katte, vi har indfanget," lyder det fra Dyreværnet, som regner med, at det kommer til at koste i omegnen af 100.000 kroner at hjælpe kattene med alt fra vaccinationer, ormekur, øremærkning, neutralisering osv.
Foreningen håber derfor, at dyeelskere vil give en økonomisk håndsrækning. Se mere om hvordan du bidrager i opslaget nedenfor.