Bilist ramt af ildebefindende med 110 km/t: Bil ryger 100 meter ned ad skrænt
Arkiv
Torsdag eftermiddag klokken 14.52 skete der et færdselsuheld på motorvejen ved Hørning i sydgående retning.
Det var et solouheld med en 19-årig mandlig bilist fra Aarhus, der med en fart på omkring 110 km/t kørte af vejen og røg 100 meter ned ad en skrænt.
Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte den unge mand galt, fordi han fik et ildebefindende, muligvis et epileptisk anfald.
Den 19-årige aarhusianer kom heldigvis ikke til skade i forbindelse med uheldet på motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus.
jr