Generet af høj musik ved Højboskolen
Arkiv
Onsdag klokken 18.05 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om 'musik til ulempe', som det hedder på politisprog.
Anmeldelsen kom fra person, der følte sig generet af høj musik på boldbanerne ved Højboskolen i Hørning.
"Anmelderen havde været over og bede nogle drenge om at skrue ned for musikken. Det gjorde de, men kun kortvarigt," fortæller politikommissær Mich Klausen, Sydøstjyllands Politi.
Politiet kørte til skolen, men der var ikke nogen, da betjentene kom frem. Ifølge Sydøstjyllands Politi vil lokalbetjenten i Hørning følge op på anmeldelsen.
jr