Fortsæt til indhold

Gør aldrig dette: Badende dreng udløste panik og kæmpe redningsaktion

Skal man ud på en længere svømmetur, kan det være en fordel at efterlade en seddel med dato og tidspunkt, så man ikke skaber unødig utryghed

Krimi
Arkiv

Torsdag formiddag ringede en ældre mand til politiet, fordi han var bekymret over noget efterladt badetøj på standen ved Strandbakken, Fårevejle, Odsherred.. Manden havde i længere tid observeret på tøjet og kigget i området, men ingen havde meldt sig som ejer.

Politiet kørte derfor til stedet med flere patruljer, hundepatrulje og indsatsleder. Politiet undersøgte området og bad Joint Rescue Coordination Center om hjælp. De iværksatte et redningsaktion med helikopter, der fra luften skulle eftersøge mulige personer i nød til havs.

Et andet vidne kom til stedet og sagde, at hun havde lagt en sten oven på de efterladte ting omkring kl. 07.30 for at ejendelene ikke skulle blæse væk, men hun kendte ikke ejeren af effekterne. En person fra en beboerforening kom til stedet og efterlyste ejeren af effekterne på en Facebookgruppe, hvilket fik en ung dreng til at komme og hente effekterne. Politiet afblæste derfor eftersøgningen omkring kl. 11.05.

Vigtigt:

Politiet henstiller til, at borgerne husker deres ejendele på stranden, så myndighederne ikke værksætter store eftersøgninger. Skal man ud på en længere svømmetur, kan det være en fordel at efterlade en seddel med dato og tidspunkt, så man ikke skaber unødig utryghed. Politiet vil også opfordre borgerne, der finder efterladte ejendele på stranden, til at undersøge effekterne og det omkringliggende landskab grundigt. Bliver man bekymret for, at en person er i nød, skal man altid kontakte politiet.