Bombehold tilkaldt efter foruroligende fund
Bomberyddere tilkaldt til dødsbo
Arkiv
En søn til en afdød mand gjorde torsdag et specielt fund, da han skulle rydde farens ejendom nær Nykøbing Falster.
Det skriver Folketidende.dk.
En masse militært grej fra Anden Verdenskrig dukkede nemlig op i dødsboet, og derfor tog han kontakt til politiet, som efterfølgende tilkaldte bomberyddere.
Huset viste sig nemlig at gemme på en håndgranat, tre stænger med sprængstof, nogle detonatorer til sprængstof og hele 30 kilo patroner i metalæsker.
Bomberydderne fik fjernet sprængstoffet, mens politiet tog sig af de mange patroner.
Ifølge Folketidende.dk var de tysk-producerede patroner fra 1940-1941.
dp