Bittert opgør mellem to mænd: Hårdt såret mand vaklede selv ind på hospitalet
Arkiv
En 26-årig mand blev søndag aften stukket med kniv i Vollsmose i Odense. Skaderne er alvorlige, men han er mandag morgen i stabil tilstand og uden for livsfare, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen omkring klokken 05.30 til Ritzau.
Den 26-årige henvendte sig selv ved Odense Universitetshospital omkring klokken 21.16, kort efter at han var blevet stukket ved en parkeringsplads i Fyrreparken i Vollsmose.
Politiet har en hovedmistænkt. Han er en yngre mand, der aktuelt eftersøges.
Vagtchef Ehm Christensen ønsker ikke at gå i detaljer om motivet, men det formodes at relatere sig til en form for "stridigheder" mellem de to mænd.
Sagen anses ikke som en del af en bandekonflikt.