Fortsæt til indhold

Denne hund blev fundet for 5 dage siden: Men hvor er ejeren?

Krimi
Arkiv

Hvem ejer denne siberian husky-tæve? Østjyllands Politi søger ejeren af en hund, der er fundet på Søndergade 46 i Hadsten.

Den blev fundet torsdag morgen klokken 08.45 i sidste uge, og da ingen tilsyneladende har gjort krav på hunden, bliver den nu efterlyst.

Hundens chip er tjekket, men da den er udenlandsk, har den ikke kunnet hjælpe.

Hunden er en grå, hvid og sort Siberian Husky tæve.

Den er blevet indleveret hos Dansk Dyreværn/Voice of Pets, Tingskoven 5 i Tranbjerg, som kan kontaktes på telefon 87 33 44 40.

Hvis ejeren ikke melder sig inden tre dage, vil hunden blive overdraget til internatet, oplyser politiet.