Fortsæt til indhold

Politihund nedlagde motorcyklist

Krimi
Arkiv

Torsdag aften klokken 20.35 kørte en hundepatrulje på Kappelvænget i Aarhus V, da betjentene bemærkede en mand på en motorcykel, der kom kørende imod dem.

Motorcyklisten væltede lige efter at have passeret patruljen, men han efterlod motorcyklen og stak af til fods. Den ene betjent begyndte derfor at gå spor med hunden, der straks fik færten og gik igennem Rydevænget, hvor betjenten fik øje på manden og råbte, han skulle stoppe.

Det gjorde han ikke, så hunden blev sluppet løs og indhentede manden, der blev stoppet effektivt med et fast bid i armen, oplyser Østjyllands Politi.

Motorcyklen viste sig at være stjålet, så den 21-årige mand blev sigtet for tyveri af køretøj.