Indbrudstyve fanget tæt på gerningsstedet
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Tre unge mænd i alderen 20, 23 og 28 år bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.
De unge mænd er sigtet for at have begået indbrud i et værksted i Risskov natten til tirsdag.
Politiet anholdt mændene klokken 01.55 tæt på gerningsstedet.
Færdsel
En 29-årig mandlig bilist blev mandag kl. 08.54 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset i krydset mellem Grøndalsvej og Skanderborgvej i Viby. Den 29-årige blev desuden sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele.
Mandag kl. 11.02 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Hasle Ringvej og Paludan Mullers Vej i Aarhus, da en 77-årig mandlig bilist påkørte en 52-årig kvindelig bilist, da den 77-årige skulle dreje til venstre, og den 52-årige skulle køre ligeud. De involverede parter blev tilset af en ambulance, men ingen kom umiddelbart alvorligt til skade.
En 22-årig mandlig bilist blev mandag kl. 18.15 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Anelystparken i Tilst. Den 22-årige blev desuden sigtet for kørsel uden førerret, besiddelse af narko og for overtrædelse af knivloven.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Aarhus:
- På Astridsvej i Brabrand begået mellem den 13/7 kl. 18.00 og den 22/7 kl. 22.25
- På Bülowsgade i Aarhus C begået den 28/7 kl. 03.53