Fortsæt til indhold

51-årig dyrkede hampplanter i haven og i huset

Politiet bankede mandag formiddag på hos en mand i Grenaa, der havde flere ulovlige planter i haven og inde i huset

Krimi
Arkiv

En 51-årig mand fik mandag klokken 11.45 besøg i sit hus tæt på Grenaa af betjente fra Østjyllands Politi, der havde fået et tip om, at der var stoffer på adressen. Allerede på vej hen til døren opdagede betjentene flere hampeplanter, som blev dyrket i haven, og inde i huset fandt de flere ulovlige planter og forskelligt udstyr til dyrkningen af dem.

I alt beslaglagde betjentene 35 planter og en del marihuana samt noget hash og hasholie.

Den 51-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnerapporten.

jwh