Fortsæt til indhold

Mand fængslet for afpresning og trusler

Krimi
Arkiv

En 45-årig mand er torsdag ved et grundlovsforhør i Retten i Randers blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han blev anholdt dagen forinden og sigtet for databedrageri, afpresning og trusler, som skulle være foregået flere steder i Viborg og Favrskov Kommune i dagene 22. - 24. juni.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere yderligere på sagerne mod den 45-årige mand, som ikke har nogen fast bopæl, men mest tilknytning til Aarhus, oplyser politiet.

Han nægter sig skyldig og bad om betænkningstid i forhold til, om han vil kære varetægtsfængslingen til landsretten.

jr