Familiefar bag usædvanligt drabsforsøg på konen: Skulle dø af kakao-cocktail
Arkiv
En sag om et bizart drabsforsøg begynder i dag ved Retten i Næstved.
Her er en 45-årig mand tiltalt for drabsforsøg på sin kone, som han angiveligt forsøgte at tage af dage den 22. oktober 2019. Det skriver sn.dk.
Manden tvang et glas forgiftet kakao i kvinden og skar hende bagefter i armen med en hobbykniv. Kvinden blev efterladt blødende i en seng, men det lykkedes hende på mirakuløs vis at flygte ud af huset gennem et vindue og søge tilflugt hos en nabo.
Ifølge sn.dk var det et forestående brud i ægteskabet, der var årsag til drabsforsøget.
Manden havde tilsyneladende gjort krav på op til 75 procent af parrets værdier og ønskede også, at konen kun skulle se deres fælles døtre hver 14. dag.
jn