Fortsæt til indhold

Drama på liv og død i retten: Betjent i livsfare efter angreb fra indsat

Krimi
Arkiv

Det blev en særdeles dramatisk dag i Retten i Kolding i går tirsdag.

Under en pause i en retssag blev en transportbetjent fra Kriminalforsorgen udsat for et groft overfald af en indsat, som forsøgte at kvæle betjenten. Det oplyser Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete, da rettens personale ville føre den indsatte til en venterum i en pause. Den indsatte nægtede at følge med og situationen blev optrappet, så personalet måtte fjerne ham med magt.

I den forbindelse greb den indsatte fat om halsen på transportbetjenten og strammede så meget til, at det vurderes, at betjenten har været i livsfare.

Det lykkedes dog nogle af betjentens kollegaer at få overmandet overfaldsmanden, og lagt ham i håndjern.

På trods af den voldsomme episode valgte dommeren efterfølgende at fortsætte retssagen, og det vækker harme hos Fængselsforbundet.

"Den indsatte burde være anholdt og varetægtsfængslet. I stedet vælger dommeren at fortsætte, som om intet at ske. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Jeg agter at rejse sagen over for justitsministeren," siger Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, der håber, at betjenten er ok.

jn